Rønnede IF

Stort udbytte af T-Camp

Rønnede IF har deltaget i Næstveds IF T-Camps med opstart i april måned. Det har været en utrolig lærerig periode for både spillere og træner.

Spillerne får dækket en del af deres behov og nysgerrighed for, at træne med ligesindet på et niveau højere, end vi selv kan tilbyde. T-Camps træningen er seriøst tilrettelagt og med et højt tempo, ligeledes bliver spillere udfordret både teknisk og med forståelse for øvelser.

At spillers egen træner deltager som stationstræner er alle tiders ide. Man kan overvære en stationstræning, men det er intet imod selv skulle stå for stationen. Vi coaches, så alle små detaljer og formål med stationen opnås, med bedst mulig resultat for både spillere og træner.

Set fra Rønnede IF årgang U13´s side, har vores deltagelse styrket vores egen træningsmiljø. De deltagende spillerne har fået en endnu større lyst til at yde 100% til træning med en afsmittende effekt på holdkammeraterne.

Jeg kan kun anbefale at støtte op om sådanne projekter, som NIF og andre større klubber har mulighed for at bidrage med.

Jan Petersen, Rønnede IF, træner drenge U12 – U13